Vi møder børnene med et positivt livssyn, vi er gode rollemodeller og vi arbejder aktivt med forventninger til samvær og adfærd. Vi interesserer os for børn og unges hele liv, stiller krav og blander os. Vi arbejder ofte procesorienteret i forpligtende forløb.
Det er essentielt, at det enkelte barn lykkes med at skabe trygge og sunde relationer til kammerater og voksne. Desuden er det vigtigt, at alle kan se deres egen rolle i fællesskabet.
Vi arbejder med at skabe en sammenhængende dag for børnene. Vi er med i skolen og samarbejder tæt med lærerne om børnenes trivsel og læring. Vi er optaget af det enkelte barns mulighed for at udvikle sig og lære, og vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer og ressourcer. Desuden har vi fokus på, at børnene udvikler deres sociale samspil, tilværelseskompetencer og den demokratiske dannelse.