I Stalden har vi har mange kaniner som børnene kan få ansvaret for at passe som ”deres egen kanin”.
Vi har også andre dyr som for eksempel grise, chinchillaer, marsvin, geder og høns. Vi udvikler os hele tiden og finder sammen på nye dyr vi vil prøve at have i Stalden. Vi træner dyrene og har fokus på det gode liv, for både dyr og mennesker.
Vi roder med alt det der skal til ”en rigtig bondegård” og bygger bure, hegn og kaninspring.
Vi har et ugentligt ridehold i sommerhalvåret, hvor vi tager i dyrehaven og rider. Man behøver ikke være øvet rytter for at tage med, vi rider på flere niveauer.
